I vores moderne samfund kan det være en stor udfordring at holde balancen i hverdagen, fordi vi jonglerer med arbejde, familie, sociale forpligtelser og personlige ønsker og mål. Det er enormt frustrerende, når man ikke kan alt det, man rigtig gerne vil – enten fordi der ikke er tid nok, eller fordi der simpelthen ikke er energi eller overskud til det.

Men endnu værre er det, at det kan ende i stress og udbrændthed, hvis ikke vi får prioriteret vores energi og ressourcer hensigtsmæssigt. Eller sagt på en anden måde: Livet kommer ud af balance, når vi bruger flere ressourcer, end vi har til rådighed. Denne ubalance kan komme til udtryk i en række symptomer som for eksempel hovedpine, trykken for brystet, anspændthed og nedtrykthed.

En effektiv måde at genvinde balancen i livet er at have fokus på afstresning og prioritering i hverdagen. Kropsterapi er en hjælpsom måde at opnå dette. En behandling hjælper nemlig kroppen med at komme fra “stress” til “ro og hvile,” og når kroppen får ro på, reduceres symptomerne.

Men at opnå balance i livet handler ikke kun om at få reduceret de fysiske symptomer, men også om at få mere ro i sindet, fordi vores tanker og bekymringer også kan belaste og føre til ubalancer lige så meget som fysisk stress kan. Her er kropsterapi også hjælpsomt, fordi en behandling ikke blot hjælper kroppen med at slappe af, men også hjælper tankerne med at falde til ro. Og er der ro i hovedet, er det nemmere at tage stilling til om man får prioriteret hensigtsmæssigt i hverdagen.

Når vi bruger vores tid og energi på det, der er meningsfuldt for os – altså får prioriteret hensigtsmæssigt i vores hverdag – så vil vi opleve langt færre frustrationer og i stedet få mere glæde og større livskvalitet!

Vil du gerne have hjælp til at genvinde balancen, så kan du hos All Around Health få kropsterapeutiske behandlinger med fokus på afstresning samt rådgivning omkring stress-reduktion og værktøjer, som hjælper dig med at prioritere meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Vi har klinik i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Læs mere om os og vores behandlinger her.

Del indlægget

Gratis mini guide

Hent vores gratis mini guide til mindre stress. Her får du 3 nemme og effektive råd til et liv med mindre stress og mere overskud i hverdagen.